Kunne du tænke dig at lave moonwalk på gangene på arbejdet?

Kunne du tænke dig at lave moonwalk på gangene på arbejdet?

Når jeg starter et afstresningsforløb så vil kunden ofte enten skifte job hvis det er en leder eller medarbejder eller sælge virksomheden, eller løbe skrigende bort hvis det er en virksomhedsejer. Jeg får dem dog til at acceptere at vente med beslutningen til efter 3-4 gange, da de så er mere i balance til at tage en så vigtige beslutning. Den sidste virksomhedsejer jeg har haft i forløb kom tilbage efter 3. session og fortalte, at medarbejderne var kommet til ham og havde sagt at det var så dejligt, at han var blevet så glad igen. Han havde jo fået det væsentligt bedre, men syntes ellers ikke han havde forandret sig. Medarbejderne kunne altså mærke på ham, at han havde det bedre med sig selv og var mere i balance. Vi kan ofte ikke selv mærke, at vi kommer i ubalance, fordi det kommer snigende, og pludselig kan vi ikke huske, hvordan det er at have det godt. Det har jeg selv oplevet på min krop for 15 år siden i en af mine virksomheder. Idag tænker jeg, at jeg jo ikke på det tidspunkt vidste, hvordan det var at have det godt og leve et liv i balance, for jeg vidste jo ikke hvordan det var. Så jeg har selv prøvet at være i din stol, været der hvor du er og være i stor ubalance.
Tilbage til min virksomhedsejer fra før. Han kom tilbage efter 4. session og sagde, at han simpelthen havde været så glad en dag på arbejdet og havde lavet moonwalk ned af direktionsgangen, så alle havde grinet. Dette er min helt store passion. At kunne være med til at gøre en forskel så andre ledere og virksomheds ejere ikke lander i det samme stress-helvedes-smerte hul, som jeg selv landede i. Skal du være den næste som lave en moonwalk ned ad gangene på dit arbejde?